I farvandet mellem Stevns Klint og Falsterbo Rev var der kun Falsterbo Fyr, et blusfyr, der kun var tændt halvdelen af året og var vanskelig at se, da det var et svagt lys. Frederik d. VI besluttede så, at der skulle bygges et fyr på Christians Ø og Stevns for at forebygge at skibe gik på grund. Det blev den tidligere søofficer Poul Lövenörn, der var arkitekt og fik ansvaret for at bygge fyrmesterboligen og fyret. Der blev udfærdiget  en kontrakt med godsejer Jakob Scavenius på Gjorslev om at udføre byggeriet for 10.000 rigsdaler. Selve fyrlanternen ville Fyrvæsenet dog selv konstruere og montere. Der var ingen brønd på fyr området, så vandet skulle hentes med hestevogn på de lokale gårde. 

Stevns Fyr blev tændt d. 1. aug. 1818. Godset Gjorslev skulle stå for driften af fyret for et beløb på 600 rigsdaler årligt og ansatte en fyrmester med familie, to fyrpiger, en tjeneste karl og en husjomfru, der alle boede på stedet. Fyr pigerne delte kammer på loftet af fyrboligen og havde vagt hver nat. De havde ansvar for, at der var lys i fyrlamperne og at fyrmaskinen gik rigtig. De skulle også rengøre fyrmaskinen, der skulle  smøres jævnlig ,adskilles og justeres af en urmager fra St. Heddinge en gang årlig. Fyrlamperne skulle også rengøres og fyrlanternens vinduer pudses, der skulle holdes fri for lampe- og kondens os.  TIDEN VAR KLART LYS. 

Fyrmesterfamilien boede i stueetagen, køkken og kælder i nederste etage, hvor også tjeneste karl og hesten havde deres plads.

Det store fyrtårn blev bygget i 1877 af godsejer Scavenius efter at projektet havde været i udbud. Det skulle oprindelig være et kombineret mindesmærke over søhelten Admiral Ivar Huitfeldt og et fyr, men økonomien afgjorde at det kun blev et fyr. Det blev et topmoderne linse fyr med lyskilde fra en olielampe. Fyrets blink opstår ved at linsen roterer rundt om fyrlampen, på hjul af messing, drevet af et urværk med lange lodder, der gik hele vejen ned igennem fyrtårnet.

I 1901 blev er etableret en raketredningsstation ved Fyret og i 1903 blev der monteret tågehorn på fyret. I 1904 overtog staten driften af Stevns fyr, da man ikke var tilfreds med den drift Gjorslev udøvede. I 1944 etablerede den tyske værnemagt en radiopejlingsstation til flyledelse og pejling af allierede flys radiosignaler.

Forsvaret havde mineringsplaner for farvandet ud for Stevns. Der blev derfor bygget et Vinkel Fyr, der skulle lede venligtsindede, egne og allierede fartøjer sikker gennem minefelterne. Vinkel fyret blev taget ud af brug i 1985, og i dag står i en rekonstrueret udgave.